HISTORIE
Danske kvalitetsmøbler med historisk islæt

Winge Møbler A/S blev etableret den 1. november 1957 af snedkermester Wedel Pedersen, der stadig i dag er aktiv i firmaet. Produktionen startede i en vaskekælder på Godts Allé i Ikast,men pladsen blev hurtig for trang, og fabrikken flyttede til større lokaler i Sverigesgade.

I 1965 flyttede fabrikken ind i nyopførte bygninger på Præstevænget 111 i Ikast, hvor administrationen og maskinafdelingen stadig er. I 1991 overtog Wedel Pedersens søn, Lars Wedel Pedersen, firmaet, og ekspansionen fortsatte, så der i dag er to fabrikker i Ikast.

Vores produktion bygger på mere end 50 års håndværksmæssig erfaring, og vores speciale er plademøbler af høj kvalitet både til det danske marked og til eksport. Møblerne er fremstillet af EUR-godkendte plader med træfinér og massive kantlister samt af malede MDF plader. Til eventuel overfladebehandling benyttes miljøvenlig UV-lak.

De fleste møbelhandlere i Danmark fører vores produkter, og du er altid velkommen til at kontakte os for oplysninger om nærmeste forhandler.

 

     
     

HISTORIE
FILOSOFI
PLEJE
VEJLEDNING
     
 
Winge Møbler A/S :: Præstevænget 111 :: DK-7430 Ikast :: +45 97 15 58 88